Erstatning og godtgørelse
Erstatning ydes, hvis en skadelidt har lidt et tab, hvor der er en erstatningsansvarlig – enten en ansvarlig skadevolder, eller et forsikringsselskab, som dækker over det lidte tab.
Ved tingsskader og materielle skader opgøres erstatningen ud fra det økonomiske tab, som skadelidte har haft. Her vurderer man eksempelvis erstatningen ud fra genanskaffelsesværdi og salgsværdi af den beskadiget genstand.
Ved personskader, er det dog ikke så lige til, da et menneske ikke kan værdisættes på samme vis, som materielle ting kan. Værdien af en personskade udregnes derfor i en erstatningsopgørelse, som overordnet består af to dele; erstatning og godtgørelse.
Erstatning
En erstatningsdel som kan opgøres som det økonomiske tab, som skadelidte har lidt. Posterne for erstatning kan være helbredsudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, erhvervsevnetab, forsøgertabserstatning og andet tab.
Nedenfor gennemgås nogle af udgifterne, som man kan få erstatning for.
Tabt arbejdsfortjeneste
Hvis man er kommet til skade, kan det medføre, at man ikke kan arbejde, og herved lide et tab i sin indkomst, som man kan kræve erstatning for. Denne type erstatning betegnes som tabt arbejdsfortjeneste. Man er berettiget til at modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, indtil man kan arbejde igen, eller indtil man kan vurdere den skadelidtes fremtidige erhvervsevne.
Det er dog et krav, at der er en ansvarlig skadevolder, idet soloskader ikke er omfattet af reglerne.
Formålet med erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er, at man økonomisk skal stille den skadelidte, som om skaden ikke var sket. Udgangspunktet er, at skadelidte skal have erstattet sit tab fuldt ud. Hvis skadelidte er lønmodtager, baserer man erstatningen på skadelidtes ansættelseskontrakter, tidligere lønsedler og en arbejdsgivererklæring om, hvad skadelidte ville have tjent, hvis skaden ikke var sket. Beregningen foretages ud fra skadelidtes indtægter før og efter skaden. Det er ikke afgørende, hvad skadelidte har tjent i perioden inden skadens indtræden, men derimod afgørende, hvad skadelidte ville have tjent uden skaden. Man lægger vægt på den løn, som skadelidte kunne forvente at have tjent i perioden, hvis skaden ikke var indtrådt. Kan skadelidte eksempelvis dokumentere, at der ville være sket en lønstigning, skal denne løn være den afgørende frem for, hvad skadelidte tidligere har tjent. Der skal ved erstatningsberegningen tages hensyn til påregnelige indtægter ved ekstraarbejde og overarbejde samt tillæg til skadelidtes løn. Det er derfor væsentligt, at alle poster er medtaget i beregningen af indtægten, så den er så korrekt som muligt. I visse tilfælde vil man blive bedt om at indhente en arbejdsgivererklæring, så arbejdsgiverens oplysninger sammenholdes med den skadelidtes lønsedler og ansættelseskontrakt.
Når man har beregnet sin indtægt før skadens indtræden, skal man trække aktuelle indtægter fra dette beløb. Man skal eksempelvis trække sygedagpenge, kontanthjælp, løn under sygdom og lignende fra.
Bevisbyrden for hvilken indtægt skadelidte ville have haft uden skadens indtræden, påhviler skadelidte.
En selvstændig erhvervsdrivende har på samme måde som lønmodtagere ret til at modtage fuld erstatning for sit tab og tabt arbejdsfortjeneste. Det kan dog være vanskeligere at opgøre tabet ved selvstændige erhvervsdrivende, da indtægten ikke beror på fast aftale og regelmæssige udbetalinger.
Da erstatning for tabt arbejdsfortjeneste skal dække tab indkomst, som er forårsaget af en skade, kan man ikke kræve erstatningen, hvis man er uden for det danske arbejdsmarked. Dette er for eksempel hvis man er arbejdsløs eller pensionist.
Skadelidte har ret til at få udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, så længe denne ikke er i arbejde. Erstatningen udbetales løbende og ophører, når skadelidte er tilbage i arbejde, eller hvis man har opgjort erhvervsevnetab enten endeligt eller midlertidigt.
Der er mulighed for at få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste med tilbagevirkende kraft – det vil sige fra tiden før, man har ansøgt om erstatning. Kravet må dog ikke være forældet.
Erhvervsevnetab
https://www.nikolajsen-advokatfirma.dk/erhvervsevnetab/
Forsøgertab
https://www.nikolajsen-advokatfirma.dk/forsoegertabserstatning/
Behandlingsudgifter
Helbredelsesudgifter eller behandlingsudgifter dækker over udgifter til rimelige og nødvendige foranstaltninger, der har til formål at gøre skadelidte rask, eller som har en forbindelse til skadelidtes helbredelse. Man kan i en række tilfælde søge om erstatning for behandlingsudgifter, men man kan eksempelvis ikke kan få erstattet sine udgifter til smertestillende medicin, da formålet hermed alene er at lindre skadelidtes smerter.
Betingelser for erstatning for behandlingsudgifter
Der er tre betingelser, som alle skal være opfyldte, før skadelidte kan kræve erstatning for helbredsudgifter eller behandlingsudgifter. De er følgende:
- 1. Skadelidte skal selv have afholdt udgiften – det vil sige have lidt et økonomisk tab.
- 2. Udgiften skal være afholdt i et forsøg på at helbrede skadelidte
- 3. Udgiften skal have været rimelig og nødvendig under de konkrete omstændigheder.
Erstatningen kan kræves, indtil skadelidtes tilstand ikke kan forventes at blive bedre ved yderligere behandling. Dette tidspunkt er ofte sammenfaldende med tidspunktet, hvor man har fastsat méngrad for varigt mén, og behandlingsudgifterne ikke længere anses som nødvendige. Dog vil skadelidte efter det tidspunkt i mange tilfælde kunne kræve behandlingsudgifterne dækket som såkaldt ”andet tab”.
Erstatning for medicin og øvrige behandlingsudgifter
Skadelidte kan kræve erstatning for udgifter til medicin, proteser, særligt fodtøj og andre ting, hvis udgifterne er rimelige, også selvom udstyret udelukkende er af kosmetiske hensyn. Det eneste krav er, at betingelserne for erstatning, som er oplistet ovenfor, er til stede.
Det er derfor altid en god idé altid at gemme kvitteringer til medicin og lignende, da det gør det nemmere at bevise, hvor meget der er brugt på behandlingsudgifter.
Erstatning for behandlingsudgift til privathospital og/eller privatklinik
Der gælder for skadelidte en tabsbegrænsningspligt, som betyder, at denne har pligt til at begrænse sit tab så meget, som det er muligt. Derfor kan udgifter til behandling på en privatklinik eller et privathospital ikke kræves dækket, hvis skadelidte kunne have opnået den samme behandling gratis i det offentlige regi.
Erstatning for transportudgifter i forbindelse med behandling
I visse tilfælde, kan skadelidte kræve sine transportomkostninger til og fra et hospital dækket. Ligeledes kan nære slægtninges sygebesøg også kræves erstattet nogle gang. Det gælder oftest i situationer, hvor forældre skal besøge deres tilskadekomne børn, men også ægtefæller kan kræve transportudgifter erstattet. Man kan kun kan få erstattet taxakørsel, hvis man ikke kan anvende offentlig transport i form af bus, tog eller egen bil.
Erstatning for andre udgifter
Hvis skadelidte i forbindelse med sagens anlæggelse har indhentet en lægeattest, for at kunne dokumentere skadens art, behandling, méngrad eller opgørelse af erhvervsevnetab, kan dette ikke kræves erstattet. Det skyldes, at det ikke kan gøres gældende som en selvstændig erstatningspost, da det hører under sagens omkostninger.
Har skadelidte derimod indhentet lægeattesten forinden sagens anlæggelse, kan denne kræve erstatning.
Ligeledes kan man kræve omkostninger til afværgelse af personskade erstattet, hvis omkostningerne har været fornuftige og må betales, selvom afværgelsen mislykkedes, eller når personskaden ikke ville have medført et økonomisk tab, der overstiger omkostningerne til redningsaktionen.
Endelig, kan man også i visse tilfælde kræve erstatning for udgifterne til revalidering.
Godtgørelse
Godtgørelse er en betaling for ikke-økonomiske tab. Dette kan eksempelvis være varigt mén, svie og smerte eller tort, som alle er poster, der ikke direkte kan opgøres økonomiske, men som stadig anses som gener, der medfører tab, man har ret til at få dækket.
Svie og smerte
Godtgørelse for svie og smerte er man er berettiget til at modtage, når man er blevet påført fysisk og/eller psykisk lidelse, som følge af svie og smerte. Godtgørelsen er tab, der ikke har en økonomisk værdi, hvorfor det ikke stilles krav om, at skadelidte kan godtgøre, at der er lidt et økonomisk tab.
For at man anses for berettiget til at modtage godtgørelse for svie og smerte, skal man som udgangspunkt være ’syg’ i lovens forstand. ’Syg’ skal normalt forstås sådan, at man er sygemeldt og undergivet en vis form for behandling samtidig. Dette kan både være ved læge eller andre behandlingssteder. Der stilles dog ikke stilles krav om sygemelding, hvis skadelidte ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet eller modtager arbejdsløshedsdagpenge, da der i så fald ikke er noget at sygemelde sig fra.
I visse tilfælde kan man være berettiget til at modtage svie og smerte godtgørelse, selv om man ikke anses for syg efter lovens forstand. Et eksempel på et sådant tilfælde kan være, hvor de normale legemsfunktioner er midlertidigt generede eller indskrænkede, men uden at man er sygemeldt på grund af det. Man er dermed som hovedregel kun berettiget til at modtage svie og smerte godtgørelse, så længe man er syg og samtidig i behandling. Det betyder, at hvis man genoptager sit arbejde, vil man som udgangspunkt miste retten til at kræve godtgørelse for svie og smerte.
Dog kan man i nogle tilfælde være berettiget til at modtage halv svie og smerte, hvis man arbejder et mindre antal timer om ugen end tidligere. Det sigter især på situationer, hvor man er i stand til at arbejde, men hvor man på grund af skadens følger, ikke er i stand til at arbejde fuld tid.
I 2024 er men efter taksten berettiget til at modtage 230 kr. skattefrit per sygedag, man har på grund af skaden. Man kan dog i visse tilfælde undtagelsesvist modtage godtgørelse, selvom man ikke er syg.
Den maksimale godtgørelse for svie og smerte er 88.500kr., hvorfor godtgørelsen ikke må overstige dette beløb. Den maksimale godtgørelse svarer til, at man er fuldtidssygemeldt i omtrent et år.
Retten til at modtage godtgørelse for svie og smerte kan ophøre på flere måder:
- Man kan som udgangspunkt ikke kræve godtgørelse, når man ikke længere er sygemeldt og i behandling.
- Man er ikke berettiget til at modtage mere end 88.500 kroner, idet dette udgør maksimumsbeløbet.
- Retten til svie og smertegodtgørelse ophører, hvis man forinden har fået fastsat og udbetalt godtgørelse for varigt mén. Det er uden betydning, at man fortsat er syg.
Varige mén
Har du pådraget dig en psykisk eller fysisk skade, kan der være mulighed for at modtage godtgørelse for varigt mén, som ydes for personskader, der ikke har økonomisk karakter. Forinden denne godtgørelse kan udbetales, skal du have vurderet din méngrad.
Har du brug for hjælp til at vurdere din sag, så kontakt Nikolajsen Advokatfirma. Vi står klar til at hjælpe dig med din sag og søge godtgørelsen.
For at være berettiget til godtgørelse for varigt mén kræves det, at méngraden som minimum er 5%. Denne grænse gælder dog kun, hvis der er en ansvarlig skadevolder. I tilfælde af en soloulykke, hvor der ikke er nogen ansvarlig skadevolder, vil forsikringsselskaber ofte kræve en højere minimumsgrænse, før der kan opnås godtgørelse eller erstatning for varigt mén.
Méngraden kan først vurderes, når skaden anses for ”stabil og stationær”. Udgangspunktet er her, at der skal være gået et cirka et år siden skaden indtraf, og beregnes med udgangspunkt i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méngradstabel. Dette gælder også, selvom skaden ikke indtraf i forbindelse med dit arbejde.
Tabellen omfatter typiske personskader. Hvis din skade ikke er omfattet af tabellen, skal méngraden derimod udregnes på baggrund af en skønsmæssig vurdering.
Som ovenfor fremført, skal méngraden være over 5%, før du er berettiget til godtgørelsen, og kan ikke overstige 120%.
Godtgørelsen for mén kan blive reduceret, hvis den skadelidte er af en vis alder. Hvis man er over 39 år på tidspunktet for skadens opståen, vil godtgørelsen blive nedsat med 1% for hvert år, man er ældre end 39 år. Er man over 59 år, vil nedsættelsen være 2% per år, man overstiger denne alder. Dog vil godtgørelsen ikke blive reduceret yderligere, når man fylder 69 år.
Hvis man pådrager sig en skade, og følgerne forværres som følge af en allerede eksisterende skade, kan méngraden fastsættes højere end den, der fremgår af tabellen. Derimod, hvis man får en skade på et område, hvor man allerede har en tidligere skade, vil der kun tages hensyn til forværringen af den eksisterende skade ved fastsættelsen af méngraden. Dette betyder ofte, at méngraden bliver lavere, end den der fremgår af tabellen.
Godtgørelsen for varigt mén udbetales efter en fast takst, som reguleres årligt. I 2024 svarer 100 % i mén til en godtgørelse på 1.013.500 kr. Det betyder, at tilskadekomne med et mén på 5 %, som er det laveste mén, der udbetales godtgørelse for, vil få udbetalt 50.675 kr.
Reglerne omkring varige mén og godtgørelsen derefter kan være svære at finde rundt i. Derfor kan det være en god idé at kontakte en advokat, der kan hjælpe dig. Hos Nikolajsen Advokatfirma kan vi hjælpe dig fra starten – så kontakt os hurtigt, hvis du er i tvivl, om du kunne være berettiget til godtgørelsen.
Advokathjælp til beregning af erstatning og godtgørelse
I sager hvor der er en ansvarlig modpart, vil skadevolders ansvarsforsikring dække “rimelige advokatomkostninger”. “Rimelige advokatomkostninger” beregnes ud fra den udbetalte erstatning, således at en større erstatning udløser flere advokatomkostninger end en mindre erstatning.
I voldsoffersager dækker Erstatningsnævnet “rimelige advokatomkostninger.”
I alle andre sager skal du selv betale advokatomkostningerne. Det gælder således bl.a. i arbejdsskadesager, patientskadesager samt i sager mod egen ulykkesforsikring eller mod kommunen.
Advokatomkostningerne fastsættes ud fra en samlet afvejning af flere ting. F.eks. det registrerede tidsforbrug, det opnåede resultat, sagens betydning for klienten, sagens kompleksitet, sagens værdi og det med sagen forbundne ansvar.
Hos Nikolajsen Advokatfirma tilbyder vi advokatbistand i høj kvalitet til en fair pris. Prisen aftaler vi på forhånd, så du undgår ubehagelige overraskelser.
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte os på telefon +45 70 70 71 12 eller pr. E-mail: info@nikolajsen.nu
Det er altid gratis at henvende sig til Nikolajsen Advokatfirma og få foretaget en vurdering af din sag.