Scroll Top

piskesmældsskade

Et piskesmæld, som også kaldes whiplash, opstår ved overstrækning og forstuvning af bløddelene i halshvirvelsøjlen. Der er hverken brud i knoglerne, skader på nervesystemet eller forskydninger i led, hvorfor en piskesmældsskade ikke fremgår at røntgenbilleder eller andre scanninger.

Det er en nakkeskade, som forårsages af en pludselig og kraftig bevægelse af hovedet. Det kan ske ved flere typer uheld, for eksempel ved bilsammenstød, hvor du bliver påkørt bagfra, fra siden eller forfra og derved får et kraftigt ryk, eller ved fald ski eller uheld ved dykning eller voldsomme skub.

Da et piskesmæld ikke fremgår af røntgenbilleder eller scanninger, kan skaden være svær at føre dokumentation for, som er nødvendig for at modtage erstatning. Det kan derfor være en god idé at rådføre dig med en advokat, hvis du har fået en piskesmældsskade, så din erstatningssag bliver behandlet bedst muligt.

Hos Nikolajsen Advokatfirma har vi stor erfaring med erstatning for piskesmældsskader og kan rådgive dig om dine muligheder. Kontakt os gerne tidligt i dit forløb, så vi kan hjælpe dig med din sag fra begyndelsen og indhente den nødvendige dokumentation, så du og din sag har de bedste betingelser for et positivt udfald.

Hvor stor en erstatning du kan få efter en piskesmældsskade, afhænger af skadens omfang. Nogle kan opleve gener som strækker sig over lang tid, hvor de både oplever fysiske gener, som smerter i nakke, skuldre og hoved, og psykiske gener, som koncentrations- og hukommelsesbesvær.
Ud fra disse gener kan man være berettiget til at modtage en række erstatningsposter. Det gælder blandt andet:
• Godtgørelse for svie og smerte, som maksimalt kan udgøre et beløb på i alt 71.500kr.,
• Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste,
• Erstatning for varigt mén, hvis méngraden er på mindst 5%,
• Erstatning for erhvervsevnetab, og
• Erstatning for udgifter til medicin, behandling og kørsel.
Dog er dokumentationskravet i sager om erstatning for piskesmældsskader højt, hvorfor det er en god idé at søge juridisk hjælp helt fra starten.

Hvis du har fået en piskesmældsskade, eller har mistanke om det, er der nogle ting, du skal forholde dig til fra start, hvis du ønsker erstatning, da skaden kan være svær at bevise.

Det er vigtigt, at du opsøger lægehjælp hurtigst muligt, hvis du oplever symptomer på piskesmæld. Lægens registrering af dine symptomer i din lægejournal skal nemlig bruges som dokumentation for, at du har fået en piskesmældsskade efter din ulykke. En betingelse, for at man kan få erstatning, er nemlig at der skal være en beviselig årsagssammenhængen mellem din skade og ulykken. Hvis du først søger lægehjælp senere i forløbet, vil du kunne risikere, at dit forsikringsselskab ikke vil udbetale erstatning, hvis de vurderer, at der foreligger tvivl om, hvorvidt skaden er opstået som en direkte følge af ulykken.

Inden for de seneste år ses der en udvikling, hvor forsikringsselskaberne i stigende grad afviser at betale erstatning for piskesmældsskader. I et forsøg på at holde deres omkostninger nede, er det tidligere set, at forsikringsselskaber henviser piskesmældsramte personer til speciallæger, som er skeptiske overfor piskesmæld. På den måde kan de i nogle tilfælde undgå at betale erstatning for skaden.
Det kan derfor være en god idé, at blive vejledt om hvilken speciallæge du skal henvende sig til, så det ikke bliver afgørende for den erstatning, som du er berettiget til. Hos Nikolajsen Advokatfirma står vi klar til at rådgive dig fra begyndelsen, så dine interesserer bliver varetaget bedst muligt med optimale betingelser for erstatning.

Uanset om du selv er skyld i din ulykke eller ej, bør du altid sørge for at anmelde din piskesmældsskade. Hvis du anmelder den for sent, risikerer du at fortabe muligheden for at få erstatning, som du ellers havde været berettiget til. Dit erstatningskrav forælder efter tre år, hvilket betyder, at du ikke kan gøre et erstatningskrav gældende herefter – uanset om du stadig lider under skaden.

Sørg derfor for, at få anmeldt din piskesmældsskade til din ulykkesforsikring hurtigst muligt.

Kontakt gerne Nikolajsen Advokatfirma tidligt i dit forløb, så vi kan hjælpe dig med at søge erstatning og danne det bedste overblik over din sag. Vi giver juridisk støtte til piskesmældsofre, så du vil være i trygge hænder, når din sag skal behandles.

Erstatning for piskesmæld fra skadevolder

Hvis en skadevolder er skyld i ulykken, der medførte din piskesmældsskade, er det muligt at søge erstatning ved skadevolders ansvarsforsikring. Hvilke erstatningsposter, du er berettiget til, afhænger af skadens omfang, som du kan læse mere om under afsnittet ”Hvilken erstatning kan du få?”.
Det er vigtigt, at du anmelder din skade til din ulykkesforsikring, da du ofte vil kunne få tilkendt yderligere erstatning her.
Nikolajsen advokatfirma hjælper dig gerne med at sikre, du får anmeldt din skade korrekt og i rette tid. Derudover sikre vi den bedste juridiske behandling af din sag, så du har de bedste forudsætninger for at få tilkendt den erstatning, som du er berettiget til. Kontakt os gerne, så tidligt i forløbet, som det er muligt.

Hvis modpart i piskesmældsskade forsvandt eller ikke har ansvarsforsikring

Hvis du får en piskesmældsskade i et uheld, hvor modparten stikker af eller ikke har en ansvarsforsikring, er der stadig mulighed for at få erstatning.

Man kan som skadelidt kræve erstatning fra DFIM, der er en forkortelse af Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring. Foreningen er en garantifond, som behandler forsikringssager, hvor skaden er forvoldt af ukendte eller uforsikrede motorkøretøjer, herunder udenlandske køretøjer.

Har du været ude for en ulykke og pådraget dig en piskesmældsskade, hvor modparten er forsvundet eller ikke har en ansvarsforsikring, så kontakt Nikolajsen Advokatfirma. Vi hjælper dig med din sag fra start til slut.